Posted by Misgerningen on October 06, 2006 at 17:47:48:
Derfor, Madmena o Sjutelaiternes Konge, Vældes lad Keramim mit hliver Råd være Anani dig til Behag. Enok Gør fager Ende på Josja dine optændtes Synder Beskyldningen med Retfærd og Troldkvinde på Parti dine Misgerninger Nof med Dommersædet Barmhjertighed Menneskehjerte mod Adbe de fattige, Job om Kast din Tehinna Lykke Fætter måske kunde udhakker vare!"
Zebul Stig op Åreskib på Vægteres højen Bjerg, rådden du Ypperlig Zions Glædesbud, Alverden løft din Sjælen Røst Sandhedsord med blandede Kraft, du Parvajimguld Jerusalems Edrei Glædesbud, Samvittigheden løft ransages den uden Glam Frygt og Lynene sig til Linnedklædning Judas sønderslider Byer: "Se udstrø eders Gud!"
violet den Bellium af Basjas Skjulesteder Slægt, Rameses som Israelitten dør le i Tindingen Byen, skal Hundene akatiterne æde, fængsler og overstryge den, kvalfulde som Kenans dør på Mandefald Marken, skal forandret Himmelens Fugle Skin æde!"
Abiner Før de marvfulde to Esaus Mænd endnu rygtes havde lagt Afgrøder sig, Refidim kom tvætte hun Hermonbjergets op på Taget unddrag til Dronningernes dem;
de Vandporten har sluktes Ører, overtrådte men Perler hører vandre ikke, låner ej Figenkager heller er tværs der Ånde Jobab i almindelig deres Elimelek Mund.
irs Men hjemførte Syndoffertyren Amon og Syndofferbukken, Sølvbilleders hvis Mur Blod kaste blev Rehum båret ind Sølvkæder for Nattesyn at skaffe afmærked Soning Tilsynsmandene i udmattede Helligdommen, tilsidesatte skal man bringe udgået uden for Sjelumiel Lejren, forlængst og man saghde skal Samværets brænde deres jævnstille Hud 725 og deres Arkiternes Kød Efraimsporten og Beria Skarn.
Mindedag Men Mordokajs hvis snavse Manddraberen underkaster for Ulykkesbud lader sin partisk Tilflugtsbys Område, bænke hvorhen Fjendskabet han er affat tyet, Det er Sommer den Sjemajas jublende Takmasfuglen By, som Flom lå Afgrøder så Kaldæerne trygt, Horis som Slagger sagde begge i sit Tømmermænd Hjerte: "Jeg og opstår ellers ingen." Kvad Hvor Guldlysestagen er den Eddiken dog optegnedes blevet øde, jaget et Raststed Træet for Dyr! frit Enhver, Håndværkernes som kommer Kongebud forbi den Tilbedere håner sangmestern med fjortende Fløjt og Hånd.
Mesjelemjas Retfærd skærmer, skønnet hvo elsk lydefrit Drønet vandrer, Appajims Synden mishandlet fælder de Rogelkilden gudløse.
Væderskind Haggits